22. januar 2016
Norsk film med tyngde
Kun få norske film når frem til de danske biografsale. På Filmstriben finder du en række gode norske film og flere er på vej. En af de nye er ’1001 gram’. En finurlig og underspillet film, hvor hovedpersonen, der arbejder på et videnskabeligt laboratorium for mål og vægt, kommer med udsagnet ’Den tungeste byrde i livet er ikke at have noget at bære på’.
Se også listen med ugens nye film. Fx dokumentarfilmen 'Voldtægt som krigsvåben' og læs Faktalink om emnet voldtægt. Den estiske antikrigsfilm 'Mandariner', og et par ældre gode film som 'Stegte grønne tomater' og 'Cookie's fortune' mm.
1001 gram
Spillefilm, 1t 27min
Norge, Tyskland, 2014 / Drama
Marie er en nogle-og-30-årig, fraskilt kontrolfreak, der arbejder på et videnskabeligt laboratorium for mål og vægt, og som betragter verden med en tilsvarende afmålt og kølig distance. Da hendes far, en legendarisk videnskabsmand, bliver syg, får Marie til opgave at transportere en vægt på ét perfekt kilo – som er laboratoriets store stolthed og et objekt omgærdet af grænseløs respekt blandt hendes kolleger – til en konference i Paris, hvor den skal måles efter i sømmene. Men Maries rejse til Paris bliver et gram eller to mere romantisk, end hun lige havde forestillet sig, mens Hamer med vanlig pokerfjæs lader hverdagens magi folde sig ud og understreger, at ikke alt her i livet kan måles og vejes.
Blind
Spillefilm, 1t 32min
Norge, 2013 / Drama
Ingrid er blevet blind og går nødigt uden for sin lejlighed. Hun er stadig fysisk attraktiv, men har svært ved at kommunikere med sin mand, der er i færd med at glide fra hende. Til gengæld glider han ind i Ingrids fantasiverden, hvor den pornoafhængige Einar og den enlige mor Elin spiller en stor rolle.
Hawaii, Oslo
Spillefilm, 2t
Norge, 2004 / Drama
I et særpræget døgn krydses en række skæbner i Oslo. Vidar drømmer, at vennen Leon bliver kørt ned af en ambulance og han forsøger desperat at komme ulykken i forkøbet.
Kys mig for fanden
Spillefilm, 1t 30min
Norge, 2013 / Komedie, Kærlighed, For unge
17-årige Tale har en eneste drøm; at blive skuespiller. Så hun har brug for: erfaring, et teaterstykke, en instruktør og sin amatørteatergruppe. Men det er ikke alt, der går som Tale har planlagt og da fodboldidioten Vegard ovenikøbet får hovedrollen som hendes kæreste, er hun lige ved at opgive hele projektet.
Limbo
Spillefilm, 1t 43min
Norge, 2010 / Drama
Sonia og hendes to børn ankommer i 1973 til Trinidad, hvor hendes mand er udstationeret. Alt tegner lyst og spændende lige indtil hun opdager, at han har haft en affære med en lokal kvinde.
Mig og Yngve
Spillefilm, 1t 34min
Norge, 2008 / Drama
Gymnasieeleven Jarle bliver bedste ven med den salonanarkistiske Helge, og han bliver kæreste med klassens flotteste pige. Alt er således såre godt, da en ny dreng begynder i klassen. Yngve er til bløde værdier, og den stille, venlige dreng tiltrækker på alle måder Jarle!
Oslo, 31. august
Spillefilm, 1t 31min
Norge, 2011 / Drama
Narkomanen Anders får udgang fra afvænningsklinikken, da han skal til jobsamtale. Bagefter bruger han dagen til at opsøge gamle bekendte, der ikke alle er glade for at se ham igen. Anders kommer så til at tænke over alle de forspildte muligheder og må tage stilling til, hvordan han skal komme videre i livet.
Seje børn græder ikke
Spillefilm, 1t 36min
Norge, 2014 / For større børn
Anja er en livsglad pige som elsker fodbold. Klassekammeraten Jonas bryder sig ikke om, at piger spiller fodbold og særligt ikke når de er så dygtige som Anja. Jonas prøver at gøre livet surt for Anja og hendes venner, men hun synes, han er dum og fjollet og driller ham tilbage, uden at opdage at han faktisk er forelsket i hende. Så bliver Anja alvorlig syg og alting ændrer sig for altid.
Sult
Spillefilm, 1t 46min
Norge, Sverige, 1966 / Drama
Den fattige digter lever på sultegrænsen i Kristiania 1890, men på trods af elendigheden bevarer han værdigheden og håbet om et gennembrud og et møde med den pige fra borgerskabet som han i sin fantasi kalder Ylajali.
Sygt lykkelig
Spillefilm, 1t 25min
Norge, 2010 / Drama, Komedie
Kaja lever et lykkeligt liv med Eirik og sønnen Theodor langt ude på landet i Norge - eller det synes hun i hvert fald selv hun gør. Men da Sigve og Elisabeth med adoptivsønnen Noa flytter ind ved siden af forandrer alting sig.
Ta' mig
Spillefilm, 1t 13min
Norge, 2011 / For unge
'Ta' mig' er et indblik i en ung piges hverdag med alle de komplikationer, man kan støde på, når man skal indstille sig på at være ved at blive voksen. Skuepladsen er en søvnig lille by i Norge med det lidet flatterende navn Skoddeheimen, hvor alting bare er alt for stille.
Troldjægeren
Spillefilm, 1t 39min
Norge, 2010/ Gyser
Den 13. oktober 2008 modtager et filmselskab 2 harddiske med 283 minutters film om tre studerende, som får kontakt med en troldjæger, og som filmer hans meritter. Optagelserne dokumenterer at trolde eksisterer, og at trolde er farlige rovdyr!
De usynlige
Spillefilm, 2t 1min
Norge, 2008 / Drama
Jan løslades efter 8 år i fængsel for et mord på en lille dreng. Han får under navnet Thomas job som organist, men hans forsøg på at skabe en ny tilværelse forstyrres, da drengens mor opsøger ham for at få en forklaring.
Vildmark
Spillefilm, 1t 21min
Norge, 2003 / Gyser, For unge
En tv-research i vildmarken udvikler sig til et mareridt for den barske producer og hans unge team. Der er et lig i den mystiske skovsø, og den straffende ondskab lurer i den mørke skov.
Heftig og begejstret
Dokumentar, 1t 45min
Norge, 2000 / Musik
Fra den lille landsby Berlevåg i det allernordligste Norge, hvor indbyggerne gennem generationer har måttet leve med og af det voldsomme og iskolde Barentshav, kommer denne varme film om et standhaftigt mandskor, der synger, så nordlyset danser. De synger af karsken bælg; med frost i øjenbrynene og istapper hængende fra næsen. En film om mænd, om kærlighed, om politik. Eller fisk. Eller vind og vejr. Men for alle vil det være en film om sammenhold under ekstreme betingelser - om at selv de mest spagfærdige stemmer sammen kan stå mål med naturens rasende elementer. Filmen er Norges svar på »Buena Vista Social Club« og har vundet priser over hele verden.
Let the scream be heard
Dokumentar, 58min
Norge, 2013
"Let the scream be heard," er en dokumentarfilm, en kunstnerisk undersøgelse der har til formål at afsløre hemmeligheden bag Edvard Munchs kunst. Hans produktion havde en tidshorisont på over 60 år og han efterlod mere end 18.000 kunstværker. Hvad er det ved Munchs kunst, der rører os i dag, 150 år efter hans fødsel? For at finde svaret har vi brug for at rejse tilbage i Munchs sind.
Kampen om det tunge vand, afsnit 1 og 2
Tv-serie, 1t 29min
Norge, 2014
Historien i 'Kampen om det tunge vand' udspiller sig i løbet af optakten, udbruddet og afslutningen af 2. Verdenskrig. Vi følger de centrale kampe om, hvem der først får udviklet atomvåben. Den tyske nobelprisvinder i fysik, Werner Heisenberg, får til opgave at udvikle atombomben for nazisterne og har brug for tungt vand, som kun fremstilles af Norsk Hydro ved Vemork, til reaktoren, han skal bygge. Kemiprofessoren og majoren Leif Tronstad sammensætter sabotagegruppen Grouse. Målet er at sprænge tungvandsanlægget ved Vemork.
![Se filmen ikon med link til filmen.]()
Kampgen om det tunge vand, afsnit 3 og 4
Kampen opm det tunge vand, afsnit 5 og 6
Her er en liste over ugens nye film
Caroline - den sidste rejse
Spillefilm, 1t 27min
Danmark, 2012
’Caroline – den sidste rejse’ er en moderne fortolkning af Caroline Mathildes ægteskab med Christian den 7., forholdet til Johann Struensee og hendes efterfølgende udvisning fra Danmark. Filmen handler om en magtkamp i en større dansk virksomhed. Christian er virksomhedens leder udadtil, men han interesserer sig mere for kunst end økonomi. De egentlige ledere, Ove og Juliane, styrer firmaet med hård hånd efter de gamle traditioner, indtil Christian udpeger den nytænkende og progressive Johan til sin personlige rådgiver.
Cookie's fortune
Spillefilm, 1t 54min
USA, 1998 / Drama
Den aldrende enke Cookie har ikke mere at leve for og begår selvmord. Niecen Camille fingerer selvmordet som et mord af hensyn til familiens ære og kan ikke vente på at få udbetalt arven.
Mandariner
Spillefilm, 1t 23min
Estland, 2013
Anno 1992. Der mangler hænder til at gøre arbejdet i en mandarinlund, for borgerkrig raser i Abkhasien. Efter en blodig træfning havner en soldat fra hver lejr i Ivos hus. De er sårede, men had og drabslyst fejler intet. Heldigvis er Ivo en klog og besindig mand. Men er det nok?
Maps to the stars
Spillefilm, 1t 51min
Canada, Frankrig, Tyskland, 2014 / Drama
På overfladen har familien Wiess det hele; penge, berømmelse og masser af fans. I virkeligheden forfølges de allesammen af dæmoner. Helt galt går det da et fjerde medlem af familien, Agatha, dukker op i Hollywood.
Mr. Jealousy
Spillefilm, 1t 43min
USA, 1997 / Komedie, Kærlighed
Lester Grimm plages af jaloux tvangstanker om veninden Ramona og hendes tidligere elskere. Da Lester møder en af Ramonas ekser – den flotte forfatter Dashiell Frank får han den idé at deltage i Dashs gruppeterapi under et opdigtet navn for at finde ud af mere om Ramonas fortid. Men Lesters plan rejser kun flere spørgsmål: kan han nogensinde glemme det, der har været? Elsker Ramona ham virkelig? Og hvorfor har hans bedste ven pludselig en britisk accent?
Stegte grønne tomater
Spillefilm, 2t 5min
USA, 1991 / Drama
Evelyn Couch møder Ninny på et plejehjem. Det bliver starten på et venskab mellem de to, og starten på en fortælling om livet i cafeen Whistle Stop, som blev drevet af Ninnys svigerinde og hendes veninde i 1930'ernes USA.
The missing, afsnit 1 og 2
Tv-serie, 1t 58min
Belgien, Storbritannien, 2014 / Drama, Krimi
Under en ferie i Frankrig gennemlever Tony og Emily Hughes enhver forælders værste mareridt. Parrets lille søn, Oliver, forsvinder, og trods en ihærdig eftersøgning lykkes det ikke politiet at finde ham. Otte år senere er der stadig intet spor efter drengen. Hændelsen har ødelagt Tony og Emilys ægteskab, men Tony har ikke opgivet at finde Oliver. Stædigt fortsætter han eftersøgningen på egen hånd. Og et nyt spor giver ham fornyet håb.
![Se filmen ikon med link til filmen.]()
The missing, afsnit 3 og 4
The missing, afsnit 5 og 6
The missing, afsnit 7 og 8
Voldtægt som krigsvåben
Dokumentar, 1t 1min
Danmark, 2014
Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens omdrejningspunkt og her finder vi filmens udspring. Under krigen på Balkan i årene 1992-1995 bliver mellem 40-50.000 kvinder udsat for voldtægt. Voldtægt bliver brugt som krigsstrategi, på samme måde som vi er vidne til, gennem mange hundrede års krigshistorie. I filmen oplever vi, hvordan massevoldtægt ødelægger, ikke kun kvinderne som er udsat for voldtægt, men også hele familier og samfund i flere generationer. For disse ofre er juridisk retfærdighed det eneste håb om at opnå fornyet selvværd og integritet.
Hilsen
Filmstriben