6. september 2024
Spansk filmduo fylder 125 år
To af spansk films største stjerner, Penélope Cruz og Pedro Almodóvar, runder et skarpt hjørne i år. Stjerneskuespilleren Cruz fyldte 50 i foråret, og instruktøren Almodóvar runder 75 år senere i september.
Det vil vi gerne markere her på Filmstriben og har derfor fundet en række af Almodóvars film frem. Almodóvar er en mester i at fange livets mest intense øjeblikke, og hans film er som et farverigt, følelsesmættet maleri, hvor ingen farve er for stærk, og ingen følelse er for stor til at blive delt.
Pedro Almodóvar er i disse dage på Venedig Festivalen med sin nye og første engelsksprogede film "The room next door" med Julianne Moore og Tilda Swinton i hovedrollerne. Filmen er nomineret til Den Gyldene løve.
Festivalen slutter på lørdag, den 7. september.
Ugens nye film finder du nederst i nyhedsbrevet.
God fornøjelse,
Filmredaktionen
|