23. august 2024
Historiske dramaer og store følelser
Flotte kostumer, imponerende locations og ekstravagant musik. Periodedramaer giver en enestående mulighed for at træde ind i en tidsalder, hvor korsetterne sidder stramt, og intrigerne er listige.
Denne uge byder på to nye periodefilm. I 'Il Boemo - en mesters storhed og fald' møder vi den tjekkiske komponist Josef Mysliveček, der var Mozarts mentor og læremester. Det er en fremragende fortælling med flotte lokationer fra billedskønne teatre og paladser i Tjekkiet og Italien. I ’Jeanne du Barry’ fortælles historien om kvinden, som ved brug af list og charme, når Kong Louis XV's inderkreds på Versailles. Find flere overdådige periodedramaer nedenfor.
Ugens nye film finder du nederst i nyhedsbrevet.
God fornøjelse,
Filmredaktionen
|