Quantcast
Channel: Filmstriben : Lån film fra Biblioteket Archive Feed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 356

Blændende smuk filmkunst

$
0
0
Blændende smuk filmkunst

16. juni 2023
Blændende smuk filmkunst

Den islandske instruktør Hlynur Pálmason er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013, har lavet tre spillefilm og har allerede slået sit navn fast som en af de mest fremtrædende nye nordiske filmstemmer. Pálmason er rundet af den islandske natur og er berømt for sine film, hvor menneskets skæbne flettes sammen med naturen.

Hlynur Pálmasons gudesmukke ’Vanskabte land’ er ny på Filmstriben i denne uge. Filmen var udtaget til Un Certain Regard på Cannes Filmfestival sidste år, og bygger på de første fotografiske afbildninger af Island, der er fundet. Det fungerer som både en dramatisk og æstetisk præmis i filmen, som handler om en dansk præst, som sendes til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere den del af befolkningen. Æstetisk skiller filmen sig ud ved at være optaget på analog film, et næsten kvadratisk 4:3 format og kompositioner, som man sagtens kan se for sig i et gammelt fotografi.

Find flere Hlynur Pálmason-film herunder, og find flere af ugens nye film nederst i nyhedsbrevet.


God fornøjelse,
Filmredaktionen

Vanskabte land

Hlynur Pálmasons film udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, da en ung dansk præst Lucas bliver udsendt til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere den del af befolkningen, som han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige og golde islandske landskab, ledsaget af sin guide, jo mere mister han fornemmelsen af sin egen virkelighed, sin mission og sin pligtopfyldende moral. Da han når frem til den lille bebyggelse, hvor der skaffes plads til ham hos den danske købmand og hans to døtre, sættes hans tro og ærbarhed på en alvorlig prøve.

GÅ TIL FILMEN
En hvid, hvid dag
En fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed. En pensioneret politichef, besat af at finde sandheden om hustruen, der døde i et trafikuheld.
Seven Boats
Kortfilm i sort-hvid, om en mand i havet, der kæmper for sit liv, omringet af syv både.
Filmstriben på Instagram Filmstriben på Instagram
Filmstriben på Facebook Filmstriben på Facebook

Sidste chance

Det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå at se det danske slavedrama ’Guldkysten’. Filmen udgår på Filmstriben d. 1. juli. 

Guldkysten
Året er 1836, og den unge botaniker Wulff bliver sendt til Afrika af den danske konge for at tilse arbejdet med en kaffeplantage. Slavehandlen er ophørt på Guldkysten, men Wulff kommer på sporet af en større konspiration.

Nye film på Filmstriben

Emily

Emily er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë, der som ung er rebelsk og en outsider, men som finder troen på sin egen stemme og skriver kærlighedsklassikeren, ’Stormfulde højder’. Emily udforsker de relationer, som formede hende: Det rå og intense søsterskab med Charlotte og Anne, den første og forbudte forelskelse i hjælpepastoren, Weightman, og hendes store kærlighed til broren, Branwell, som hun beundrer for hans vildskab. Han er familiens sorte får og har en forkærlighed for narkotiske stoffer og har store litterære ambitioner, som inspirerer Emily til at forfølge sin egen passion.

Emily Brontë spilles af Emma Mackey, som fik sit store gennembrud i serien ’Sex Education’. Filmen fik verdenspremiere på Toronto Filmfestival og er skrevet og instrueret af Frances O’Connor.

GÅ TIL FILMEN
A journey and the doors
På cykel igennem Europa. Bank på tilfældige døre. Spørg om husly, mad og vand. Find ud af, hvad der sker. Det er konceptet i denne dokumentar.
Disco ormene
Animation for større børn om regnormen Bjarne, som vil lave et diskoband og samler vennerne.
Erik Hansen - Esbjergs mørkemaler
Dokumentar om den esbjergensiske kunstmaler Erik Hansen, som var en farverig person, der kunne finde på at hænge sine malerier op i træerne.
Fashion reimagined
Dokumentar om modedesigneren Amy Powneys karriere og gerning, som beviser, at det faktisk er muligt at skabe en bedre verden.
Jack Strong
Oberst Kuklinski gør oprør mod den polske hærs forbrydelser mod det polske folk ved at fotografere hemmelige dokumenter og sende dem til CIA, med store personlige omkostninger.
Kun sandheden
Dansk krimi fra 1975, hvor en fordrukken journalist findes myrdet i en tilsyneladende fredelig provinsby. To politifolk fra Rigspolitiets Rejsehold tilkaldes, og under efterforskningen oprulles intriger og konflikter i byen.
Per
Den småkriminelle Vesterbro-rod Per hyres af en skummel direktør til at anstifte en brand på dennes fabrik som led i assurancesvig. Per kludrer i det og sårer en vagtmand, og han sendes herefter i skjul på en ødegård i Sverige.
SE DE 100 NYESTE FILM
Filmstriben på Facebook Filmstriben på Facebook
Filmstriben på Instagram Filmstriben på Instagram
Persondata

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben'.

Klik på "Opdatér dine præferencer" nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data.
Vil du ændre dine mail-præferencer?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dig nyhedsbrevet.


Brug for hjælp til Filmstriben?
Kontakt Kundeservice

Arkiv over tidligere nyhedsbreve

Filmstriben - Bibliotekernes filmtilbud
Udvikles af DBC Digital

www.dbc.dk

Viewing all articles
Browse latest Browse all 356