Quantcast
Channel: Filmstriben : Lån film fra Biblioteket Archive Feed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 356

Filmstriben nyt

$
0
0
Filmstriben nyt

13. november 2020

Dansk-tysk venskabsår

Det er dansk-tysk kulturelt venskabsår i år. Tyskland er både vores store naboland og tætte partner – politisk, historisk, økonomisk og kulturelt. For at understrege dette fællesskab er der lanceret et kulturelt venskabsår mellem de to lande i 2020. Det er blevet markeret på forskelligvis i løbet af året. På Filmstriben vil vi også gerne markere venskabet og har derfor samlet en liste med mange gode tyske film.

Se også ugens nye film.

God fornøjelse

Tyske film

Flugten fra Østtyskland

Spillefilm, 2t 1 min. Tyskland 2018, drama, thriller. Instruktion: Michael Bully Herbig

1979, Østtyskland. Dette er den sande historie om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, som i september 1979 trak overskrifter verden over. I al hemmelighed arbejdede de i lang tid på at konstruere deres egen luftballon, som skulle gøre det muligt for dem at flygte fra det østtyske diktatur til friheden i vest. En farlig og vovet plan, hvor både forberedelserne og selve flugten, bragte de impliceredes liv i fare i en stat, hvor sikkerhedstjenesten Stasi havde informanter placeret alle steder. Og da netop Stasi kommer på sporet af gruppen og deres plan, bliver familiernes flugt en kamp mod uret, hvor hvert sekund tæller…


Buddenbrooks

Spillefilm, 2t 25 min. Tyskland 2008, drama. Instruktion: Heinrich Breloer

I 1800-tallets Lübeck har købmandsfamilien Buddenbrook stor succes, men da patriarken dør, begynder dynastiet at smuldre. Den ældste søn foretager fejlinvesteringer. Den yngste søn er en ødeland, mens datteren er uheldig med sine fornuftsægteskaber.


Camper 303

Spillefilm, 1t 55 min. Tyskland 2018, kærlighed. Instruktion: Hans Weingartner

”Camper 303” er en romantisk roadmovie om to unge fremmede, der sammen rejser tværs igennem Europa i deres søgen efter svar på personlige problematikker og livets store spørgsmål. Det er en charmerende og lys sommerfilm med en drømmeagtig billedside og fængslende skuespil, som vil få publikum til at falde for Jan og Jule og sommer i Europa.


Tavshedens labyrint

Spillefilm, 2t. Tyskland 2014, drama. Instruktion: Giulio Ricciarelli

En ung advokat opdager at mange tyske nazister helt har undgået straf efter krigen. Myndighederne vil ikke gøre noget, og bør man overhovedet straffe sit eget folk for gerninger begået i en krig man har tabt?


Tigermælk

Spillefilm, 1t. 42 min. Tyskland 2017, drama, for unge. Instruktion: Ute Wieland

Det er sommer i Berlin. Nini og Jameelah er begge 14 år og bedste veninder. De har få bekymringer, og livet er en fest. Pigerne tester livets muligheder, de drikker, ryger, stjæler og afprøver deres seksualitet. Men livet bliver straks mere alvorligt, da de bliver vidne til et æresdrab, og da Jameelah trues med at blive sendt til Irak, hvor hun oprindeligt kommer fra. ”Tigermælk” er baseret på en ungdomsroman af Stefanie de Velasco af samme navn.


Stefan Zweig - farvel til Europa

Spillefilm, 1t 46 min. Tyskland, 2016, drama. Instruktion: Maria Schrader

Den jødisk-østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) søger sammen med sin hustru eksil i Brasilien efter nazisternes magtovertagelse i 1930'erne. Stefan er taknemmelig for at være undsluppet de voksende jødeforfølgelser i Europa, men med årene plages han i stigende grad af sin magtesløshed.



Se mange flere gode tyske film her


Ugens nye film


Ejersbo

Dokumentar, 1t 15 min. Danmark, 2015. Instruktion: Christian Bonke

Den afdøde forfatter Jakob Ejersbos to bedste venner kæmper sig op mod toppen af Kilimanjaro for at sige endeligt farvel og i al hemmelighed opfylde Ejersbos ønske om at få spredt sin aske netop dér. Undervejs fortæller filmen gennem venner, familie og kollegaer om den målrettede, ekstraordinære og gådefulde forfatters ellers ret private liv, og om hvordan Ejersbo ovenpå gennembrudsromanen "Nordkraft" med døden i hælene ofrede alt andet for at nå at færdiggøre sit hovedværk "Afrika-trilogien".


Elskeren

Spillefilm, 1t 51 min. Frankrig, Storbritannien, 1992, drama, kærlighed. Instruktion: Jean-Jacques Annaud

Indokina i 1920'erne. En 15-årig fransk pige møder på færgen en 32-årig kinesisk mand. En kontakt skabes imellem dem, og de indleder et hedt kærlighedsforhold. Men deres kærlighed er dømt fra begyndelsen. Hun er fattig, uskyldig og hvid. Han er velhavende, erfaren og asiat - og lovet væk til en anden.
Filmen er baseret på Marguerite Duras' selvbiografisk roman om sin opvækst i Vietnam, dengang Fransk Indokina.


Livets bedste år

Spillefilm, 1t 30 min. Frankrig, 2019, drama. Instruktion: Claude Lelouch

Den aldrende racerkører Jean-Louis lider af demens, men da hans livs store kærlighed opsøger ham på plejehjemmet, vækkes både erindringen og følelserne fra kærlighedsaffæren i 1960'ernes Frankrig til live.


Ordinary love

Spillefilm, 1t 28 min. Storbritannien, 2019, drama, kærlighed. Instruktion: Glenn Leyburn, Lisa Barros D'Sa

Joan (Lesley Manville) og Tom (Liam Neeson) har været gift i mange år. Ægteparrets kærlighed rummer den styrke og ro, der opstår af at dele et helt liv sammen. Da Joan bliver syg, kommer deres kærlighed og stærke bånd på prøve, og de må møde dagligdagen med humor og elskværdighed for at overleve et år med modgang.


Selvhenter

Spillefilm, 1t 28 min. Danmark, 2019, komedie. Instruktion: Magnus Millang

Brødrene Magnus og Emil ser normalt ikke meget til hinanden. Det bliver der lavet om på, da de pludselig skal bringe deres afdøde far fra Spanien til Danmark. De har kun hinanden og en lille bil med tagbox til hjælp.


Tess

Spillefilm, 2t 47 min. Frankrig, Storbritannien, 1979, drama, kærlighed. Instruktion: Roman Polanski

Landarbejderen John Durbeyfield får at vide, at han er adelig og sender sin smukke datter Tess til de nye slægtninge, hvor sønnen i huset forfører den uerfarne pige. Det får tragiske konsekvenser, især da Tess møder sit livs kærlighed.


Valmont

Spillefilm, 2t 17 min. Frankrig, 1989, drama. Instruktion: Milos Forman

Frankrig i slutningen af 1700-tallet. Den purunge, uskyldige Cecile skal giftes med den ældre Gercourt. Hans tidligere elskerinde Madame de Merteuil indgår et djævelsk væddemål med levemanden Valmont om at tage Ceciles mødom, så Gercourt kan blive til grin.


Persondata

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC.

Klik på "Opdatér profil" nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data. 

 
Andre nyhedsmails om DBC's produkter:
|Nyt fra Forfatterweb| |Nyt fra Faktalink|


DBC på sociale medier

Følg Filmstriben
Ikon til Filmstribens Facebook side Facebook   Instagram   Twitter
Del nyhedsbrevet
Facebook Twitter  
Synes du godt om nyhedsbrevet?
Like Filmstriben nyt on Facebook
Arkiv over udsendte nyheder
www.dbc.dk







This email was sent to <<Mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Filmstriben / DBC · Tempovej 7-11 · 2750 DK · Denmark


Viewing all articles
Browse latest Browse all 356

Trending Articles


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.


UPDATE SC IDOL: TWO BECOME ONE


KASAMBAHAY BILL IN THE HOUSE


Girasoles para colorear


Presence Quotes – Positive Quotes


EASY COME, EASY GO


Love with Heart Breaking Quotes


Re:Mutton Pies (lleechef)


Ka longiing longsem kaba skhem bad kaba khlain ka pynlong kein ia ka...


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


FORTUITOUS EVENT


Pokemon para colorear


Sapos para colorear


Smile Quotes


Letting Go Quotes


Love Song lyrics that marks your Heart


RE: Mutton Pies (frankie241)


Hato lada ym dei namar ka jingpyrshah jong U JJM Nichols Roy (Bah Joy) ngin...


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes