Quantcast
Channel: Filmstriben : Lån film fra Biblioteket Archive Feed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 356

Filmstriben nyt

$
0
0
Filmstriben nyt

24. april 2020

Filmstriben i naturen

Foråret er kommet og det bliver et anderledes forår for os alle. Sjældent har vi talt så meget om karantæne, isolation og ensomhed som i denne coronatid. Det har betydet, at naturen er blevet et eftertragtet udflugtsmål for mange. I en tid hvor vi skal holde os mest indendørs og kun være sammen med den nærmeste familie, er det skønt at komme ud og nyde foråret, hvor der er god plads og plads til at holde afstand.
Naturen er også et temasamarbejde mellem de danske biblioteker og DR i april og maj. På Filmstriben har vi derfor samlet en bred liste med film, der på en eller anden måde handler om naturen. Se også ugens nye film.

God fornøjelse

Genopdagelsen

Dokumentar, 1t 17min. Danmark, 2019. Instruktion: Phie Ambo

47 børn er sluppet løs på en glemt byggegrund i København, hvor naturen for længst har overtaget. Her skal de gå i skole i ti uger og opdage, hvad naturen kan lære dem.



Antropocæn - den menneskelige tidsalder

Dokumentar, 1t 23min. Canada, 2018. Instruktion: Jennifer Baichwal

Kæmpemæssige kenyanske plastiklossepladser, chilenske lithiumsøer og en uendelig horisont af psykedeliske minelandskaber. Menneskets indflydelse på planeten Jorden har nået et sådant omfang, at den har givet navn til en ny geologisk tidsalder: den antropocæne æra.



Landskaber

Dokumentar, 31min. Danmark, 1997. Instruktion: Kassandra Wellendorf

Fem komponister, Anders Nordentoft, Dan Marmorstein, Vagn Olsson, Ib Nørholm og Svend Hvidtfeldt Nielsen, har fortolket dele af den danske natur. Ikke de høje, lyse bøgetræer på baggrund af blå himmel, men forblæste strande, nedstyrtede lerklinter forkrøblede fyrrekrat, vandløb og stille skovsøer. Til disse nye klassiske kompositioner har instruktøren skabt sine betagende billeduniverser med stemninger af melankoli, drama og drøm.



Livet i vandet

Dokumentar, 1t 36 min. Danmark, 2010.

I fire film tager dykkere os med ned for at opleve dyr og planter i havene omkring Danmark og i en sjællandsk sø.



Oceans

Dokumentar, 1t 40 min. Frankrig, 2010.

En rejse under havet til 50 forskellige steder og fra 70 forskellige ekspeditioner giver et indblik i hvad der findes under vandoverfladen.



Perlemorsknappen

Dokumentar, 1t 19 min. Frankrig, Chile, 2015. Instruktion: Patricio Guzmán

En fortælling om vand, kosmos og mennesker. Guzman undersøger via havet Chiles blodige historie af folkemord og politisk undertrykkelse. Det hele starter med opdagelsen af to mystiske knapper på bunden af Stillehavet ud for Chiles kyst.



Regnbueaber

Kortfilm, 12 min. Danmark, 2011. Instruktion: Martin De Thurah

En kvinde og en mand begiver sig ud i skovene for at begynde et nyt liv i pagt med naturen. Vi er ikke længere i naturens tidsalder, men i menneskets. Der er nu kun en vej tilbage til naturen, eller som der står på et banner i filmens begyndelse: "Organic Revolution".



Safari

Dokumentar, 1t 32 min. Østrig, 2017. Instruktion: Ulrich Seidl

I Afrika, på de vilde sletter, hvor antiloper, impalaer, zebraer og andre vilde dyr græsser, holder tyske og østrigske jagtturister deres ferie. De kører ud i bushen, ligger på lur og udser sig deres bytte. De skyder, græder af spænding og poserer foran det dyr, som de netop har nedlagt. 'Safari' er en anderledes dyrefilm om at dræbe, en film om den menneskelige natur.



Terrorister i naturens navn

Dokumentar, 1t 23 min. USA, 2011. Instruktion: Marshall Curry

I december 2005 arresterede FBI en gruppe unge miljøaktivister fra gruppen Earth Liberation Front, der af idealistiske grunde udøvede brandattentater mod forskellige firmaer. Navnlig følger vi aktivisten Daniel McGowan, mens han venter på at blive dømt for sine handlinger.



Jacques - en mand af havet

Spillefilm, 1t 57 min. Frankrig, 2016. Instruktion: Jéôme Salle

Biografisk drama om 30 skelsættende år i den verdensberømte havforsker og tv-stjerne Jacques Cousteaus liv.



Pingvinmarchen 2

Dokumentar, 1t 21 min. Frankrig, 2017. Instruktion: Luc Jacquet

'Pingvinmarchen 2' følger en ung hanpingvin, der skal på sin allerførste vandring gennem Antarktis. Vi følger den unge fugl på en enestående rejse og der er et fantastisk natureventyr i vente for både børn og voksne. Filmen er skabt ved hjælp af blandt andet ubåds- og droneoptagelser og publikum kommer helt tæt på den prægtige kejserpingvins forunderlige livscyklus.



Walkabout

Spillefilm, 1t 36 min. Australien, 1970. Instruktion: Nicolas Roeg

Australien, i begyndelsen af 70'erne. En dreng på 6 og en pige på 14 år tager med deres far fra Adelaide og ud i outbacken. Faderen skyder pludselig vildt omkring og efter børnene, han brænder bilen af og skyder sig selv. Børnene vandrer rundt og møder en ung aboriginal, som er ude på sin "walkabout".



Familien Surikat

Dokumentar, 1t 20 min. Storbritannien, USA, 2007. Instruktion: James Honeyborne

Man følger den lille surikat Kolo, der bor i Kalahari i det sydlige Afrika med sin familie.



Centaur

Spillefilm, 1t 29 min. Kirgisistan, 2017. Instruktion: Aktan Army Kubut

Manden, som kaldes Centaur, lever et simpelt liv med sin døve kone og lille søn i det landlige Kirgisistan, indtil han – med rette - bliver mistænkt for at tage en travhest.
En bjergtagende og smuk skildring af en mand, som insisterer på at leve i pagt med naturen og nomade-folkets oprindelige traditioner.



Captain Fantastic - en ualmindelige far

Spillefilm, 1t 54 min. USA, 2016. Instruktion: Matt Ross

Langt inde i en skov isoleret fra det omkringliggende samfund bor en hengiven og meget anderledes far med sine seks børn. Ben har dedikeret sit liv til ét formål: at sikre at hans børn bliver til nogle ekstraordinære mennesker ved hjælp af hård fysisk træning og intellektuel skoling. Men da en tragedie rammer familien, er de nødt til at forlade det paradis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i civilisationen. Her møder de en helt ny verden, hvor Bens idealer om faderskab og det gode liv bliver sat alvorligt på prøve.


Ugens nye film
Asterix og trylledrikkens hemmelighed

Spillefilm, 1t 22 min. Frankrig, 2018. Instruktion: Alexandre Astier, Louis Chichy

Miraculix er blevet skadet, og det får ham til at tænke på fremtiden. Miraculix er den eneste, der har opskriften på landsbyens livsvigtige trylledrik, og han sætter sig derfor for, at han vil finde en lærling - det bliver ikke let.


Diego Maradona

Dokumentar, 2t 4 min. Storbritannien, 2019. Instruktion: Asif Kapadia

Biopic om fodboldlegenden Diego Armando Maradona (f. 1960). Historien tager sin begyndelse i 1984 da Maradona sælges til Napoli. Filmen skildrer årene 1984-1991 - en periode, der kommer til at inkludere et verdensmesterskab, to Scudettoer og ekstrem popularitet, men også en række affærer, et uægte barn, kokainafhængighed og et forhold til mafiaen.



Flying Superkids on tour!

Dokumentar, 1t 8 min. Danmark, 2012.

En reportage fra showgruppen Flying Superkids's rejser og optræden i både ind- og udland.



The gangster, the cop, the devil

Spillefilm, 1t 50 min. New Zealand, Korea, krimi, actionfilm, 2019. Instruktion: Won-Tae Lee

Efter knap nok at have overlevet et voldsomt angreb fra en seriemorder, danner mafiabossen et usandsynligt partnerskab med den lokale detektiv Jung Tae-seok for at fange den sadistiske morder, der blot er kendt som "K ".



Generalen

Spillefilm, 1t 16 min. USA, 1926, drama. Instruktion: Buster Keaton, Clyde Bruckman

Stumfilm med underlægningsmusik. Tiden er den amerikanske borgerkrig. Det lykkes en lokomotivfører fra Sydstaterne at generobre sit tog og sin pige, efter at de har været bortført af soldater fra Nordstaterne.



I trygge hænder

Spillefilm, 1t 46 min. Frankrig, 2018, drama. Instruktion: Jeanne Herry

Kritikerrost drama om kærligheden til livet og en kvindes dybfølte ønske om at få et barn. Den nyfødte Theos usikre fremtid ligger i de sociale myndigheders hænder, da han overdrages til adoption straks efter fødslen. Samtidigt har den ufrivilligt barnløse Alice kæmpet i ti år for at blive mor, så da hun endeligt får sat i udsigt, at hun er udvalgt som Theos adoptivmor, får følelserne frit løb.



Kvinde på krigsstien

Spillefilm, 1t 36 min. Frankrig, Island, 2018, drama. Instruktion: Benedikt Erlingsson

Halla er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. Hun går radikalt til værks, men så kommer et forældreløst barn ind i ligningen. Halldóra Geirharðsdóttir er en åbenbaring af kvindelig trods, sensualitet og virkelyst, mens den storslåede islandske natur bidrager med sit.



Mysteriet om Hr. Link

Animation, 1t 30 min. USA, 2019, komedier. Instruktion: Chris Butler

Eventyreren Lionel Frost finder endelig et mytologisk væsen, som han har ledt efter så længe. Væsnet, kaldet Hr. Link, har selv ønsket at blive fundet af Lionel, og sammen tager de på en farefuld, men også skæg, færd.



Splint & Co. - jagten på Z

Spillefilm, 1t 25 min. Frankrig, 2018, komedier. Instruktion: Alexandre Coffre

Det umage par Splint og Kvik kastes ved en tilfældighed ind i jagten på Grev Champignac, da denne kidnappes af den ondskabsfulde Zorglub, som sammen med sin hær af hjælpere vil erobre verdensherredømmet.



Steamboat Bill, Jr.

Spillefilm, 1t 7 min. USA, 1928, komedier. Instruktion: Charles F. Riesner

Stumfilm med underlægningsmusik. Steamboat Bill er ejeren af flodskibet Stonewall Jackson, og har en rivalisering med den rige bankdirekstør, bykonge og flodskibsejer King. Steamboat Bills søn, som han ikke har set siden drengen var lille, ankommer til byen.



What she said

Dokumentar, 1t 31min. USA, 2019. Instruktion: Rob Garver

Et portræt af den kontroversielle filmkritiker Pauline Kael's (1919-2001) liv og arbejde og hendes kamp for at opnå succes og indflydelse i det 20. århundredes filmverden.



Persondata

Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC a/s.

Klik på linket i bunden af denne mail "Opdatér din profil" for at se, hvilke data, vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Når du har afmeldt dig, sletter vi dine data.
 
Vi udsender dette nyhedsbrev ved hjælp af MailChimp, som vi har en databehandleraftale med. 
Udover Nyt fra Filmstriben sender vi også et par andre nyhedsmails om vores produkter, som du er velkommen til at tilmelde dig:
|Nyt fra Forfatterweb| |Nyt fra Faktalink|


DBC på de sociale medier

Følg Filmstriben
Ikon til Filmstribens Facebook side Facebook   Instagram   Twitter
Del nyhedsbrevet
Facebook Twitter  
Synes du godt om nyhedsbrevet?
Like Filmstriben nyt on Facebook
Arkiv over udsendte nyheder
www.dbc.dk







This email was sent to <<Mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Filmstriben / DBC as · Tempovej 7-11 · 2750 DK · Denmark


Viewing all articles
Browse latest Browse all 356