|
Spillefilm, 1t 37min. Storbritannien, 2017, drama
Den 83-årige Edie mener ikke, at der findes noget, som hedder “for sent”. Derfor lægger hun sit gamle liv bag sig, dropper snakken om alderdomshjemmet, pakker sin rygsæk og begiver sig ud på det ultimative eventyr: At bestige det mægtige bjerg, Mount Suilven i Skotland. ”Edie” er en herlig og livsbekræftende film om at stoppe op og nyde og udnytte den sparsomme tid som udgør det, vi kalder livet. Fantastiske billeder, stærke karakterer og en hjertevarm historie danner rammerne for en vandretur, som ikke bare er en del af filmen, men som rent faktisk gjorde skuespillerinden Sheila Hancock til den ældste person, der har besteget Mount Suilven – i virkeligheden!
|
|
|
Spillefilm, 1t 40min. Storbritannien, 2018, drama, kærlighed
Joan Stanley (Judi Dench) nyder i al stilfærdighed sin pensionisttilværelse i en idyllisk lille landsby. Pludselig banker den britiske efterretningstjeneste, MI5, på døren, arresterer hende og begynder en række afhøringer. For Joan gemmer på en helt utrolig hemmelighed: hun har været én af de mest indflydelsesrige spioner i historien. I 1930’erne er unge Joan (Sophie Cookson) fysikstuderende på Cambridge University og hun forelsker sig hovedkulds i den attraktive russiske sabotør, Leo. Gennem Leo begynder Joan at se, hvordan verden balancerer på en knivsæg og må have hjælp til at redde sig selv, før det militære kapløb går amok. Da hun får job i et tophemmeligt atomforskningscenter, konfronteres Joan med et umuligt valg: Er du villig til at forråde dit eget land og dem du elsker for at redde verden? ’En spions bekendelser’ er inspireret af den sande historie om ’The Granny Spy’, der som 87-årig blev afsløret som KGB-informant i 1999 til hele Storbritanniens store overraskelse.
|
|
|
Spillefilm, 1t 38min. USA, Irland, 2018, thriller
Frances (Chloë Grace Moretz) er en sød naiv ung pige, der prøver at klare skærene på egen hånd i New York City. Da hun finder en glemt håndtaske i et subway-tog, leverer hun den naturligvis tilbage til dens rette ejer. Ejeren er Greta (Isabelle Huppert) - en excentrisk fransk klaverlærer, der elsker klassisk musik og som er ensom. Frances har mistet sin egen mor for nylig og knytter sig hurtigt til enken, Greta. Men Gretas moderlige omsorg smuldrer og bliver mere og mere forstyrret og Frances opdager, at intet i Gretas liv er, hvad det giver sig ud for at være. En veldrejet og velspillet thriller, der twister og charmerer fra start til slut.
|
|
Persondata
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC a/s.
Klik på linket i bunden af denne mail "Opdatér din profil" for at se, hvilke data, vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Når du har afmeldt dig, sletter vi dine data.
Vi udsender dette nyhedsbrev ved hjælp af MailChimp, som vi har en databehandleraftale med.
|
|
Udover Nyt fra Filmstriben sender vi også et par andre nyhedsmails om vores produkter, som du er velkommen til at tilmelde dig:
|Nyt fra Forfatterweb| |Nyt fra Faktalink|
![]()
DBC på de sociale medier
|
|
|
|